Tilbage til program

128. Københavns Museum

Indre By

  • Unge over 12
  • Mulighed for køb af mad og drikke

Fokus på byens små butikker – Fra Wongs Grill til RC Rens

Vi hylder byens små butikker. Omdrejningspunktet er den anmelderroste udstilling ”Min Butik – Fra Wongs Grill til RC Rens”.

Hør fotografen Ulf Svane i samtale med Charlotte fra Mais Gardiner og historiker Trine Halle, kendt fra bl.a. ”Historiequizzen”. Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen fortæller om det København, der forsvinder og dans med, når Per Rock indtager museet. Besøg den hyggelige kælderbistro, og se et lysværk af Jenz Koudahl, forvandle husets facade.

Adresse

Stormgade 18, 1555 København V
https://cphmuseum.kk.dk/

Tid

18:00 - 24:00

Arrangementstype

  • Foredrag
  • Koncert
  • Lysinstallation
  • Udstilling
  • Musik

Område

  • Indre By
Gem som favorit

Tilknyttede arrangementer

Samtale med Charlotte Mai og Ulf Svane

Særudstillingen ”Min butik” fortæller historier fra mindre københavnske butikker, som ikke er en del af en kæde, men som står på egne ben og ofte gennem generationer. Butiksejer Charlotte Mai fra ”Mais gardiner” fra Frederikssundsvej og fotograf Ulf Svane fortæller om deres oplevelser bag og foran disken. Moderator: Historiker Trine Halle

Samtale med Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen

Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen fortæller om deres bog ”København Con Amore” – en billedmættet byvandring blandt storbyens glemte baggårde, mærkeligt gammeldags autoværksteder, små fine hatteforretninger, grillbarer, pornobutikker, værtshuse, vascomater og dystre kontorer på tredje sal.

Lær at danse – med Per Rock

Per Rock er Danmarks ukronede konge i danse op igennem tiden og skaber stemning, liv og glade dage. I denne danse- session kan alle være med, når Per svinger os igennem dansene Twist, The Jerk, Wah-tusi, Shake, Hully Gully, The Stroll (Soul Train).

  • Børnevenligt

Kælderbistro med musik

Kig ned i museets hyggelige kælderbistro, hvor der både er lune deller, øl og retro-musik. DJ Per Rock ”tegner og fortæller” lidt om en svunden tid og har sammensat en playliste, der matcher stemningen i de hyggelige små butikker og de melodier, der får et ekstra smil frem.

Lysværk: Forbruget falder fra himlen

Oplev lysværket ”Forbruget falder fra himlen” på museets facade. Det er skabt af illustrator Jenz Koudahl og er inspireret af særudstillingen ”Min butik”. I en evig strøm falder ting og serviceydelser fra himlen og samles i bunker på jorden. Varerne er nøje udvalgt ud fra hvad forretningerne i ”Min butik” sælger.

Min Butik – Fra Wongs Grill til RC Rens

Byens små nichebutikker bliver ofte udråbt som udrydningstruede i kampen mod kædebutikker og storcentre. Men hvem er de, og hvordan går det egentlig med dem? Se fotos og læs historier fra hundesalonen, petroleumslampeforhandleren, persiennevaskeriet (!) og mange flere i København og få et levende øjebliksbillede af stederne og deres indehavere.