Humor i litteraturen med Erlend Loe og Kaspar Colling
Til dette års kulturnat får vi internationalt besøg af den norske forfatter Erlend Loe. Som forfatter til store hits som Doppler, Stille Dage i Mixing og senest Giæver & Iunker, har Loe slået fast at han er en af skandinaviens sjoveste forfattere. Med på scenen kommer også den danske forfatter Kaspar Colling. Aftenens samtale kommer derfor til at handle om humor i litteraturen og bliver styret af Journalist Rebekka Bundgaard. Baren har åbent hele aftenen og efter samtalen bliver der spillet musik indtil luk.