Denne Kulturnat står i videnskabens tegn med udstilling, bemandet observatorie og scienceshow. Det er muligt at opleve udstillingen “Fra forsker til folk” og i dagens anledning få udstillingen formidlet live når guider fra Selskabet for naturlærens udbredelse, fortæller om de forskere der har haft stor betydning i deres selskab. Publikum kan også selv prøve kræfter med blandt andet den elektriske strøms virkninger. Sidst på aftenen omdannes salen til et storstilet scienceshow. Showet byder fantastiske forsøg, spektakulære tests og vilde forsøg fra videnskabens verden. Hvis man vil lidt tættere på universets himmellegemer, kan man traditionen tro lægge vejen forbi Observatoriet på Rundetaarn og selv prøve at kigge stjerner.