Kulturlab Kapellet – Musik, film og foto skabt af københavnske unge
På Assistens Kirkegård ligger Kulturlab Kapellet - et ombygget kapel fyldt med kreative studier, hvor unge producerer musik, tager billeder, laver film og fortæller deres historier.
Til KULTURNATTEN 2024 kan du opleve de unges værker og få en unik kunstnerisk oplevelse i det transformerede kapel.
I vores galleri kan du besøge foto-udstillingen 'Vores naboer' skabt af seks seje piger fra Folehaven-kvarteret. I det visuelle studie kan du fordybe dig i audio/visuelle kunstværker skabt af 10 lokale unge fra Nørrebro. I salen kan du se en række personlige dokumentarfilm på biograflærred og blive blæst bagover af unge artister, der indtager scenen med deres sange.