Politi og brandvæsen på nærmeste hold
Politimuseet og Fælledvejens Brandstation åbner dørene til et helt særligt arrangement, der forener brandvæsen og politi.
Udenfor kan du møde brand- og politifolk og komme helt tæt på brandbiler, politibiler, motorcykler, politiheste og meget af det specialudstyr, som de anvender, når de døgnet rundt er klar til at rykke ud.
Indenfor på Politimuseet er alle udstillingerne åbne. Her kan du få taget dit eget fingeraftryk, prøve en politiuniform og gå på opdagelse i den gamle politistation.
Der tages forbehold for, at alle de brand- og politifolk, som deltager i arrangementet er på arbejde. De kan blive kaldt ud til andre opgaver i løbet af aftenen. Derfor kan vi ikke garantere at de er her i hele tidsrummet.