Med Kulturpasset kan du og to børn frit transportere jer rundt i byen og opleve så meget som muligt på Kulturnatten – og tilmed nå gratis både ud og hjem. Bemærk at tidsperioden for den fri transport er forskellig for de to begivenheder.
På Kulturnatten giver Kulturpasset fri transport med bus, tog, metro og letbane i Hovedstadsområdet zone 1-99, og to børn til og med 11 år kører desuden gratis sammen med Kulturpasholderen.
Her gælder den fri transport med Kulturpasset i tidsrummet kl. 16.00 – 04.00.
Her ser du, hvor der er fri transport med Kulturpasset på Kulturnatten.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lader igen i år veteranbusserne rulle gennem Kulturnatten.
Der er afgang hvert 8. minut, og veteranbussernes rute er:
Vester Voldgade (langs Rådhuset) – Stormgade – H. C. Andersens Boulevard – Vesterbrogade – Bernstorffsgade – Stormgade – Vindebrogade – Holmens Kanal – Kongens Nytorv – Bredgade – Grønningen – Øster Voldgade – Nørre Voldgade – Nørregade – Gammel Torv – Nytorv – Slutterigade – Lavendelstræde – Vester Voldgade.
Busserne i år er som følger:
ÅS (Århus Sporveje) 165 – Volvo B655 fra 1961. Har kørt i Århus fra 1961 til 1976, herefter museumsbus.
KS (Københavns Sporveje) 322 – DAB/Leyland serie II fra 1968. Har kørt i København fra 1968 – 1982, herefter museumsbus.
KS (Københavns Sporveje) 571 – Volvo B59-59 fra 1972. Har kørt i København fra 1972 – 1987, herefter i Københavns Lufthavn. Museumsbus i 1999.
HT (Hovedstadsområdets Trafikselskab) 1501 – DAB/Leyland serie VI fra 1982. Har kørt i København fra 1982 – 1994. Herefter solgt til ophugger. Købt fra ophugger og museumsbus i 2006.
BBC (Birkerød Bus Compagni) 43 – DAB/Leyland serie VII fra 1983. Har kørt i Nordsjælland til 2012 hos BBC og Fjord-bus. Museumsbus i 2012.
HT (Hovedstadsområdets Trafikselskab) 1856 – DAB/Volvo B 10M fra 1988. Har kørt i København frem til 2001. Museumsbus fra 2001.
ÅS (Århus Sporveje) 272 – DAB/DAF serie 12 fra 1990. Har kørt i Århus frem til 2005. Herefter museumsbus.
Kulturpasset giver også mulighed for at hoppe på Kulturnattens kanalrundfart. Flere overdækkede både fra Stromma sejler i ring fra kl. 18.00-00.00.
Stoppesteder: Ved Stranden, Nyhavn (ved Inderhavnsbroen), Operaen, Reffen, Christianshavns Torv og Den Sorte Diamant
