Oplev en stemningsfuld aften for små og store væsener – fra ond børnemusik og monsterjagt med lygter i ’kælderen’ til dunkle nordiske toner og gruopvækkende, musikalsk dukketeater.
Mest for familier:
• De Onde med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier spiller op til skurkagtig dans
• Monster-jagt med lommelygter og leg i monsterinstallation
• Dr. Eriks nervepirrende frygtlaboratorium
• Lav-selv-monster-snack-pose til sultne småmonstre
Mest for voksne:
• Musikalsk talk med den karismatiske nordisk folk og black metal-sangerinde Myrkur
• Life-size dukke-performance, der udforsker spændet mellem det levende og det døde
• DJ’s fra Plader og Pladder sætter den mørke stemning
Monsterbaren tilbyder farligt lækre snacks og drikkevarer.
Falkoner Plads 3,
2000 Frederiksberg
https://fkb.dk/frederiksberg-hovedbibliotek/arrangementer/arrangementer-voksne/kulturnatten-en-mork-og-musikalsk
18:00 - 00:00
Oplev skurkagtig børnemusik med børnebandet "De Onde," som bl.a. består af Carl Quist Møller og Tobias Trier. Musik for uartige børn og deres voksne, som får hele familien til at række tunge mens de danser!
Samtale og livemusik med den karismatiske nordisk folk og black metal-sangerinde Myrkur. Samtalen modereres af musikjournalist Henrik Tuxen.