Kunsthal Charlottenborg inviterer indenfor til en aften, hvor kunst, musik, litteratur, historie og lys mødes i de historiske rammer på Charlottenborg Slot.
Oplev aktuelle udstillinger, gå på opdagelse i Kunstakademiets historiske sale, lyt til oplæsninger af billedkunstner og forfatter Amalie Smith, og lad dig omslutte af vokalensemblet Ung Klangs levende klange. I den historiske gård kan du samtidig opleve lyskunstner og scenograf Mads Vegas’ stedspecifikke lysinstallation, der forvandler Charlottenborgs arkitektur.
Nyhavn 2,
1051 København K
https://kunsthalcharlottenborg.dk/da/
18:00 - 00:00
Når mørket falder på, får Charlottenborgs historiske gårdmiljø nyt liv. Oplev lyskunstner og scenograf Mads Vegas’ stedspecifikke lysinstallation, der tager afsæt i det gamle barokslots arkitektur. Lyset leder publikum fra Kgs. Nytorv og Nyhavn ind gennem Charlottenborgs historiske gård og videre til kunsthallens nye foyer og aktuelle udstillinger.
Hvordan opstår liv? Og hvad sker der, når kunst, litteratur, lyd og krop mødes? I sin første soloudstilling, Levende, kredser billedkunstner og forfatter Amalie Smith om livets tilblivelse. Gennem skulpturer, tekst og lydværk undersøger hun forbindelserne mellem krop, stof, sprog og det levende. Vi inviterer indenfor til en særlig oplæsning.
Kan du høre det? Når glassenes klare toner væves sammen med stemmerne, opstår nye klange, harmonier og musikalske landskaber. Koncerten bevæger sig mellem nordiske toner og sange fra den danske sangskat og inviterer publikum helt tæt på stemmernes klang, glassenes sprøde toner og musikkens nærvær. Oplev når sang, klang og rum smelter sammen.
Tag med på en fascinerende rejse gennem kunstens og Kunstakademiets historie, når forfatter, ph.d. og museumsinspektør Jens Tang Kristensen helt særligt åbner dørene til Charlottenborg Slots historiske rum. Kom med på en særlig omvisning og opleve steder, der normalt ikke er åbne for offentligheden. Tilmelding sker i receptionen. Der er 20 pladser.