Oplev to af Camille Henrots mest hyldede film under åben himmel på Copenhagen Contemporary.
Henrot er blandt verdens mest indflydelsesrige nulevende kunstnere: Sølvløve-vinder på Venedigbiennalen, vist på New Museum, Centre Pompidou og Palais de Tokyo – og nu aktuel med sin største soloudstilling i Skandinavien på CC.
Filmene:
Grosse Fatigue (2013, 13 min.) fortæller hele verdens skabelse på tretten minutter – en svimlende collage af pop-up-vinduer, arkivbilleder og spoken word, skabt i Smithsonians arkiver. Filmen vandt Sølvløven i 2013.
Saturday (2017, 19 min.) følger Syvende Dags Adventistkirken på tværs af USA, Polynesien og Tonga – en fordybelse i håb, tro og længsel.
Filmene vises fem gange, hver hele time fra kl. 18, sidste visning kl. 22.
Inde i udstillingen Paper Planes venter hovedværket In the Veins (2026) – af Art in America kaldt "en øjeblikkelig klassiker". Undervejs holder vi korte talks, og du kan folde traner i Kengo Kumas installation Earth | Tree.
Refshalevej 173A, 1432 København K
18:00 - 23:00