Kender du til historien om Københavns gamle tvangs - og arbejdsanstalt? Bag en 16 m. bred voldgrav, etableredes i starten af 1900-tallet en selvforsynende anstalt, komplet lukket for omverdenen. Her levede samfundets udsatte borgere som indsatte i streng isolation. Gennem kontrol, regelmæssighed og disciplin skulle de resocialiseres til gode samfundsborgere.
Til Kulturnat 2026 kan du møde det Sundholm, der var engang - og det Sundholm, der stadig i dag er hjemsted for udsatte københavnere, og samtidig spirer med nye byrum, fællesskaber, kunst og kultur. Gennem teater, live fortællinger, udstillinger - og besøg på Bybis magiske honningfabrik - får du et unikt indblik i en helt særlig del af København, du måske ikke kender til.
Sundholmsvej 8,
2300 København S
https://sundholm8.dk/
18:00 - 00:00
Kom fordi den gamle maskinhal og smag den berømte “Rumford suppe”. Suppen blev udviklet i omkring år 1800-tallet af greven af Rumford for at mhp. at ernære fattige, soldater og straffefanger. Suppen består bl.a. af perlebyg, tørrede ærter, kartofler, salt og øl og yndede at blive serveret for de indsatte på Sundholm. (Først til mølle).
Oplev GLiMT AMAGERs banebrydende maskine, som gør det muligt at høre, hvad der skete i fordums tid! I den gamle maskinhal på Sundholm dykker vi ned i Sundholms fortid som tvangsanstalt for socialt udsatte. Gennem binauralt lyddesign, stemmer og samtidscirkus får du indblik i de dystre kapitler af Sundholms historie, som kun de færreste kender til.
Mange genstande fra Sundholms tid som arbejdsanstalt er i dag opmagasineret på Forsorgsmuseet Svendborg. Til kulturnatten bringer vi dem frem i lyset, når DDRN (Danish Development Research Network) inviterer kunstner Mikkel Bundgaard Pedersen til at udstille grafiske repræsentationer af udvalgte genstande i den gamle maskinhal.
Hvordan var det mon at leve på Sundholm i gamle dage? Til kulturnat bringer vi historien til live! Danish Development Research Network har inviteret skuespiller Jesper Lohmann, der vil læse højt fra nogle af de historiske tekster, så du kan opleve hvordan ordens- og straffereglementet lød - og hvad menuen f.eks. stod på i de gamle måltidsopskrifter
På Sundholm ligger FABRIKKEN for Kunst og Design, hvor Tom Hudson-Davies har sit atelier. I sin daglige gang er Tom blevet fascineret af området og dets historie. Gennem maleriet har han undersøgt og portrætteret Sundholms omgivelser, bygninger og mennesker, og til Kulturnatten 2026 kan du møde Tom, høre om hans arbejde og opleve Sundholm værkerne
I ældre tid betragtede man i Europa bier som tætte familiemedlemmer. Menneskene fortalte bierne om store begivenheder i troen på at bierne ville bringe held og beskyttelse. Til Kulturnat genkalder vi traditionen. Du skal fortælle bierne om en person, et forhold eller et væsen der er vigtig for dig. Som belønning får du et glas honning med hjem.