Tilbage til program

108. Arbejdermuseet

Indre By

  • Børn 2 - 5
  • Børn 5 - 8
  • Børn 8 - 12
  • Unge over 12
  • Voksne
  • Børnevenligt
  • Mulighed for køb af mad og drikke
  • English available

De brølende 20’ere

Kridt danseskoene. Smør stemmen. Giv slip.

Træd ind i 1920'ernes festglade København, når Arbejdermuseet for én aften forvandler sig til en levende tidskapsel fyldt med musik, dans, fællessang, mode og historier fra en tid, hvor alt syntes muligt.

Lad dig rive med af Charlies Blåhvals swingende toner i den historiske festsal, syng med på folkets favoritter gennem 100 år, og oplev et sprudlende modeshow med perler, pailletter og den frigjorte stil, der gjorde 1920'erne legendariske.

Gå på opdagelse i museets kroge, skab dit eget festtegn i workshoppen med Tall Hat Tales, og besøg vores stemningsfulde smugkro og nyd en iskold Stjernepilsner og en quiz fuld af skæve historier og skarpe spørgsmål.

Adresse

Rømersgade 22, 1362 København K
https://www.arbejdermuseet.dk/

Tid

18:00 - 00:00

Arrangementstype

  • Foredrag
  • Koncert
  • Lysinstallation
  • Workshop
  • Udstilling
  • Musik
  • Opdagelse på egen hånd

Tilgænglighed

  • Kørestolsadgang
  • Handicaptoiletter
  • Siddepladser
  • Detaljeret program og beskrivelse tilgængelig

Område

  • Indre By
Gem som favorit

Tilknyttede arrangementer

Fællessang med folkets favoritter

Smør stemmen og stem i, når kulturhistoriker Mikkel Skovgaard præsenterer og synger for på fem af de mest elskede sange fra Arbejdersangbogen.

  • Børnevenligt

De brølende tyvere på catwalken

Kom helt tæt på de brølende tyveres glamour og nye idealer, når kulturhistoriker Frederikke Heick og hendes forrygende modeller indtager scenen. Oplev et sprudlende modeshow med perler, pailletter, korte frisurer og den frigjorte stil, der gjorde 1920'erne til en af historiens mest ikoniske årtier.

  • Børnevenligt

Dansefest ved Charlies Blåhval

Kridt danseskoene og indtag dansegulvet, når Charlies Blåhval fylder byens smukkeste festsal med swingende rytmer, der er svære at stå stille til.

  • Børnevenligt

Smugkro og historiequiz

På museets ikoniske loft åbner vi for en stemningsfuld smugkro, hvor du kan nyde arbejderklassens foretrukne øl: Stjernepilsneren. Her kan du i løbet af aftenen quizze med i smugkroens historiequiz og dyste om fine præmier.

Gør det selv – som i 1920’erne

Til tyvernes fester bar arbejderne et festtegn – et symbol på fællesskab og identitet. I den kreative workshop på 1. sal kan du sammen med Elle og Anne fra Tall Hat Tales designe et 20'er-inspirereret festtegn, som du kan bære på tøjet og tage med videre ud i Kulturnatten.

  • Børnevenligt

Tæt på Stauning – bag kulisserne

Kun på Kulturnatten åbner vi for genstande, der normalt er skjult i museets magasiner. Kom tæt på Thorvald Stauning gennem personlige fortællinger og særlige genstande, der giver et sjældent indblik i mennesket bag myten og de dramatiske år, der formede det moderne Danmark.

  • Børnevenligt

Én aften – seks udstillinger

Med dit kulturpas får du adgang til alle vores udstillinger. Vores faglige eksperter står klar hele aftenen til samtaler og fortællinger – også i vores nyåbnede særudstilling Det er bare et arbejde, der sætter fokus på kampen for et trygt og værdigt arbejdsmiljø.

  • Børnevenligt

For børn og barnlige sjæle

Hele aftenen kan familiens yngste (og de nysgerrige voksne) lege sig gennem historien i Børnenes Arbejdermuseum. Sortér flasker på tid, besøg pantelåneren, snig jer gennem baggården og flyt ind hos familien Petersen i den lille 20’er-lejlighed.

  • Børnevenligt