Træd indenfor i Frederiksberg Kirke og oplev kirkerummet i en helt særlig stemning.
Kulturnatten igennem vil kirken være oplyst af levende lys og en enkel lyssætning, mens lyde fra naturen fylder rummet. Her kan du slå dig ned for en stund, lade roen sænke sig og opleve kirken på en anden måde end til hverdag.
Kl. 19.30 og 21.00 inviterer vi til fællessang. Sammen synger vi udvalgte sange fra Højskolesangbogen akkompagneret på klaver af kirkens organist. Alle kan være med, og der kræves hverken stor sangstemme eller kendskab til sangene – kun lysten til at synge sammen med andre. Fællessangen varer ca. 20 minutter.
I løbet af aftenen kan du også skrive en bøn, en tanke eller noget, du er taknemmelig for, og hænge den på kirkens bønnetræ.
Frederiksberg Allé 71,
1820 Frederiksberg C
https://www.frederiksbergsogn.dk/
18:00 - 23:00