Tilbage til program

120. Det Danske Filminstitut

Indre By

  • Børn 2 - 5
  • Børn 5 - 8
  • Børn 8 - 12
  • Unge over 12
  • Voksne
  • Børnevenligt
  • Mulighed for køb af mad og drikke
  • Barnevognsadgang
  • English available

Kulturnatten i Det Danske Filminstitut

Til Kulturnatten 2026 inviterer Det Danske Filminstitut dig med på en rejse ned under havets overflade.
Gennem film, lyd, leg og sanselige oplevelser undersøger vi havet som livsgrundlag, mysterium og filmisk univers.

Du kan tage VR-brillerne på og komme helt tæt på hajerne, gå på skattejagt blandt søfolk, flaskeposter og søuhyrer eller slå dig ned i biografen til et gensyn med klassikeren Bennys Badekar. I Himmelbio viser vi kortfilm om livet på og i havet for hele familien.
På Filmtaget dykker filminstruktør og musikconnaisseur Carl Marott ned i filmhistoriens lydside med et DJ-set inspireret af havet, vandet og lyde under overfladen. I Biblioteket kan du teste din filmviden, når Filmnørdens Hjørne inviterer til live-filmquiz.

Tid

18:00 - 00:00

Arrangementstype

  • Forestilling
  • Musik
  • Opdagelse på egen hånd

Tilgænglighed

  • Kørestolsadgang
  • Handicaptoiletter
  • Siddepladser

Område

  • Indre By
Gem som favorit

Tilknyttede arrangementer

Udforsk vores enestående Filmtag

Kom op på Filmtaget og oplev en særlig aften med havet som omdrejningspunkt. Filminstruktør og musikconnaisseur Carl Marott dykker ned i filmhistoriens lydside med et DJ-set inspireret af havet, vandet og lyde under overfladen. Udforsk den filmhistoriske udstilling og få lidt at drikke fra restauranten.

  • Børnevenligt

Filmquiz i Biblioteket – Filmnørdens Hjørne Live

Igen i år kan du – med start hver time fra kl. 18:30 – hygge, grine og teste din filmparatviden i Biblioteket på 1.sal. Kom og vær med, når Filmnørdens Hjørne-værterne Casper Christensen og Dennis Jacob Rosenfeld afholder filmquiz. Medbring blot mobiltelefon og godt humør. Der vil være mulighed for at købe lidt godt til ganen undervejs.

Dyk ned blandt hajerne i VR

Tag VR-brillerne på, og træd ned i et hajbur under havets overflade. Her kommer du helt tæt på hajerne i en intens virtuel oplevelse, hvor havets dybder pludselig føles skræmmende virkelige. Oplevelsen faciliteres af KHORA, som guider dig sikkert gennem turen under vandet. VR-oplevelsen anbefales fra 8 år.

  • Børnevenligt

Skattejagt – Find piraternes skat

Kom med på en rejse blandt film, søfolk og søuhyrer, når Det Danske Filminstitut inviterer til skattejagt for børn og barnlige sjæle. Find flaskeposterne, følg sildestimerne og se om du kan finde piraternes skjulte skat på havets bund. Der er præmier til alle modige skattejægere! Skattejagten starter i Cinematekets billetsalg.

  • Børnevenligt

Film i biografen - Bennys badekar

Ta’ en pause med en dukkert ned i det dybe blå med en swingende eviggrøn fantasiudladning af den danske klassiker Bennys badekar (1971). Nyd et sangnummer eller to, før du går videre, eller bliv og se hele filmen. Du bestemmer selv, hvornår du kommer og går og laver dermed dit eget kulturnats-remix af filmen. Vises i loop. Spilletid: 41 min

Film i Himmelbio – Kortfilm om havet

Lygtefisk, fyrtårne og sorte flag. Vi udforsker livet på og i havet i en række kortfilm for hele familien. Nogle er gamle kendinge fra Børnebiffen, andre er overraskelser. Det bliver både sjovt og spændende. Kom og gå som det passer dig. Drop ind og se kortfilmene fra kl. 18.00.

  • Børnevenligt