Velkommen. Mød politikerne bag København, hør om byens store beslutninger. Få pulsen op eller slap af og nyd stemningen.
Rådhuset er denne aften et overflødighedshorn af aktiviteter – fx: Køb og smag de berømte pandekager. Rundvisninger. Prøv kræfter med grønne udfordringer, VR og kreative aktiviteter. Lav smykker af gammelt bestik. Kom i Energi Escape Room. Leg og spil slappuk eller fodbold. Hør Sankt Annæs Pigekor fylde Rådhuset med musik og fællessang. Se og hør om Jens Olsens Verdensur. Se hvordan Rådhuset dækker op til kongeligt besøg i festsalen.
Udenfor kan du blive sminket med skader hos Rådhusets Hjemmeværn eller sidde i en sej stor el-fejemaskine. Kom forbi – oplev Rådhuset på en helt særlig aften.
Rådhuspladsen 1,
1550 København V
https://www.kk.dk/
18:00 - 00:00
På vores fælles stand kan du møde to politikere fra forskellige partier ved hvert cafebord. Spørg løs om hverdagen på Københavns Rådhus, de store beslutninger og de små kampe for at gøre København bedre. Oplev, at der faktisk er mere, der samler end skiller, når 55 kvinder og mænd arbejder sammen om København. Få en snak – og bliv klogere på byen.
Køb og smag de verdensberømte rådhuspandekager. Derudover sælger vi chili sin carne, sodavand, kaffe og te. Vi modtager kontanter, Dankort og Mobile Pay. Foregår i kantinen i kælderen.
Sankt Annæ Pigekor inviterer til Kulturnat på Københavns Rådhus, hvor musik og fællessang bliver en del af aftenens mange oplevelser. Fra Rådhushallens balkoner giver koret tre optrædener med chefdirigent Anne-Terese Sales og tre musikere og inviterer publikum med ind i sangen. Glæd jer til at opleve et kor i verdensklasse og til selv at synge med!
Hvordan skaber vi et København, hvor flere kan være med? Bliv klogere på, hvordan vi arbejder med virksomheder, grøn omstilling, unge, handicap og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Prøv kræfter med interaktive aktiviteter og få et indblik i, hvordan forskellige mennesker får hjælp til at finde deres plads i København.
Kom forbi Bæredygtig Generation og bliv klogere på energi, affald, ressourcer, madspild og hygiejne. Prøv vores Energi Escape Room, oplad mobilen med en energicykel, og dyst i sjove udfordringer om madspild og hygiejne. Lær, leg og få inspiration til en mere bæredygtig hverdag.
Kalder alle legeglade sjæle! Kom forbi standen hos de bemandede legepladser, hvor vi står klar til at lege og vække jeres nysgerrighed og kreativitet, når vi giver et lille indblik i de mange forskellige aktiviteter vi tilbyder rundt omkring i København. Kom og vær med til kreative værksteder, leg og sjov.
Sammen med designer Sofie Valdis går vi i køkkenskuffen og finder gammelt bestik, som vi bøjer til ringe og skærer til vedhæng. Undervejs kan du møde kommunens medarbejdere på genbrugsområdet og høre om arbejdet på genbrugsstationerne. Der er begrænset antal pladser og deltagere skal være min. 13 år eller i følge af en voksen.
Kom og vær med til en festlig oplevelse! Slip kreativiteten løs ved vores farverige krea-bord, og hop direkte videre til pana-banen, hvor der er garanti for grin, tricks og hurtige fodbolddueller for både børn og voksne
Kom og mærk på egen krop, hvordan demens, sygdom og alder kan påvirke hverdagen. Bliv klogere på de 10 tidlige tegn på demens. Og oplev, hvordan vi arbejder med simulation i ældreplejen, blandt andet ved hjælp af VR.
Se de smukt opdækkede borde i Festsalen, når der var indbudt/når der kom royalt eller internationalt besøg. Se og lad dig inspirere.
Uret er et avanceret astronomisk ur. Uret findes lige til højre efter hovedindgangen men inden du kommer ind i Rådhushallen. Uret består af 12 værker, har tilsammen over 14.000 dele. Uret er mekanisk og absolut værd at se og høre om. Tegningerne til uret blev lavet 1934-1936, og selve fremstillingen af uret foregik fra 1943 frem til 1955.
I Rådhusbutikken på Københavns Rådhus kan du blive beriget med viden og information om Københavnssmukke og unikke rådhus. I rådhusbutikken er det også muligt at tilkøbe flotte produkter, som alle har en tilknytning til København.
Oplev Hjemmeværnets køretøjer, udstyr, hvad vi får af spise i felten. Der vil også være mulighed for at blive sminket med skader. Rådhuskompagniet står klar til en snak om hjemmeværnet og fremviser det udstyr vi bruger. Det hele foregår lige uden for Rådhuset på balustraden.
Har du set en ægte gravemaskine? Eller siddet i en vildt sej fejemaskine? Så kom og se vores mægtige maskiner, der er med til at passe på vores jordklode. De er nemlig på el og udleder ikke CO2, når vi bruger dem til at reparere og renholde byens veje. Vi stiller vores bedste, sejeste og mest klimavenlige maskiner frem til skue foran Rådhuset.
Oplev Borgersalen, Københavns hjerte, og hør en politiker fortælle om sit arbejde i Borgerrepræsentationen. MØDESTED: Ved Jason-statuen i Rådhushallen, under buen til venstre set fra hovedindgangen. Varighed ca. 30 minutter. Kræver Kulturpas - billetten er ikke nok i sig selv.
Oplev en politiker fortælle historier med udgangspunkt i Rådhusets Magistratssal. MØDESTED: Ved foden af Magistratstrappen. Gå gennem buen til højre i Rådhushallen, set fra hovedindgangen. Varighed ca. 30 minutter. Kræver Kulturpas - billetten er ikke nok i sig selv.
Nyd udsigten over byens lys fra Rådhustårnet. OBS: Turen er ikke egnet for dårligt gående og små børn. MØDESTED: Gå ind i Rådhuset og vælg gangen til venstre, set fra hovedindgangen. Varighed ca. 45 min. Kræver Kulturpas - billetten er ikke nok i sig selv.
Besøg grundstenen under Københavns Rådhus, og hør om Rådhushaven og Rådhusets duer og bier. MØDESTED: Gå ind på Rådhuset, og vælg gangen til højre set fra hovedindgangen. Varighed ca. 45 min. Kræver Kulturpas - billetten er ikke nok i sig selv.
Oplev de kringlede gange på rådhusets loft, og lær mere om arbejdet på rådhuset i tiden omkring år 1905. OBS: Turen egner sig ikke for dårligt gående og små børn. MØDESTED: Gå ind på Rådhuset og vælg gangen til højre, set fra hovedindgangen. Varighed ca. 1 time. Kræver Kulturpas - billetten er ikke nok i sig selv.