Besøg Sammen om Børsen på Kulturnatten 2026, og oplev på nærmeste hold, hvordan Christian 4.s ikoniske bygningsværk bliver genopført efter branden.
Besøgscenteret er indrettet i 16 sammenbyggede containere midt på Børsens byggeplads. Herfra får du en enestående panoramaudsigt over arbejdet med at genskabe og restaurere den mere end 400 år gamle bygning.
Gå på opdagelse i en detaljeret model af Børsen og en 80 meter lang tidslinje, der fortæller om bygningens arkitektur, forandringer og betydning for dansk erhvervsliv gennem fire århundreder.
Udstillingen bringer dig også tæt på de materialer og det specialiserede håndværk, som giver Børsen nyt liv. Se og rør ved træ, mursten, kobber og sandsten, og bliv klogere gennem korte film, animationer og tekster på dansk og engelsk.
Afsæt gerne 20–30 minutter til besøget.
Børsgade 2,
1215 København K
http://www.sammenomborsen.dk
18:00 - 23:00